
METAKOGNITIVE SAMTALEFORLØB
& BØRNEGRUPPER
💠Hvad er en tanke?

🧬 Hvorfor bekymrer vi os?

🧠Hvad sker der i hjernen, når vi
forsøger at skubbe vores tanker væk?
I min praksis på Strandvejsgården i Saksild tilbyder jeg metakognitive samtaleforløb
til børn og unge.
Et metakognitivt forløb hos mig giver børn og unge konkrete redskaber til at håndtere overtænkning og bekymringer – samt indsigt i, hvordan bekymringer opstår, og hvorfor
de påvirker os, som de gør.
Metakognitive samtaler kan være særligt hjælpsomme for børn og unge, der oplever uro, skolevægring, generel mistrivsel, angst eller stress - det hele oftest kombineret med et
væld af tanker og bekymringer.
Jeg tilbyder også samtaler til forældre, der ønsker støtte til at forstå og hjælpe deres barn bedst muligt.
Derudover afholder jeg samtalegrupper for børn :af skilte forældre samt for børn med en søskende, der fylder meget i familien.
JEG TILBYDER

BØRNEGRUPPER
I en børnegruppe får børnene mulighed for at dele deres historie, tanker og følelser med jævnaldrende i samme situation – og for at lytte til de andres.
Der er ikke tale om terapi, men derimod om at give børnene mulighed for at sætte deres livssituation ind i et større perspektiv samt at give børnene konkrete redskaber til at tackle deres følelser og tanker.
​
Jeg tilbyder aktuelt to gruppesamtaleforløb - til skilsmissebørn og til skyggebørn

METAKOGNITIVE SAMTALEFORLØB TIL
BØRN OG UNGE
Kæmper dit barn eller teenager med tankemylder, bekymringer, angst eller stress?
Er du selv ung og føler, at dine tanker kører i ring, fylder alt for meget og gør dig trist, stresset eller ufokuseret?
​
Jeg tilbyder metakognitive samtaleforløb, der hjælper børn og unge med at tage kontrollen tilbage over tankemylderet og slippe bekymringerne.
En særlig omstændighed hos mig er, at min praksis er en del af mit hjem og familie-univers her på Strandvejsgården, hvor min familie og jeg også driver et lille landbrug.
Vi dyrker grøntsager på marken lige på den anden side af vinduerne i min praksis og sælger dem i vores lille vejbod.
For mig er hjemlige og trygge rammer samt en rolig, varm atmosfære essentielle for at opbygge tillid og relationer, og det er netop af denne grund, at min praksis blev til i den gamle stald her på gården, omgivet af marker og natur. Her er der lys, luft, hjemligt og varmt samt rum til at tale, tænke og være.
Min mor spurgte mig om jeg ville tegne et postkort der handlede om skilsmisse. Og det sagde jeg ja til. Jeg tegnede to huse der forestiller hvor forældrene bor. Der er et barn der står i midten og ikke ved hvor det hører til. Jeg tegnede både sol og regn fordi der kan være mange følelser i en skilsmisse. Der kommer hjerte - røgskyer op af skorstenene for at vise at der er kærlighed i begge hjem.
​
Min ældste datter Ellen, 9 år
